Om mig
Mød din behandler - Line Olesen
Jeg hedder Line Olesen og står bag Strandby Massage & Kropsterapi, som er en behandlingsklinik i Strandby nær Frederikshavn.
Jeg er lægeeksamineret fysiurgisk massør og har videreuddannet mig inden for blandt andet kraniosakral terapi, BMS akupunktur, cupping, zoneterapi og graviditetsbehandling.
I klinikken arbejder jeg med kroppen som en helhed, hvor muskler, led og nervesystem spiller sammen. Mit fokus er både på at lindre smerter og spændinger, understøtte kroppens funktion og skabe bedre balance og afspænding.
Min tilgang er, at ingen kroppe er ens. Derfor tager jeg altid udgangspunkt i det enkelte menneske, de gener vedkommende oplever, og hvad der giver mening at arbejde med under behandlingen.
Jeg tilbyder blandt andet fysiurgisk massage, zoneterapi, kraniosakralterapi og graviditetsmassage. Behandlingerne kan efter behov kombineres, så de tilpasses den enkelte.
Min baggrund
Jeg er oprindeligt uddannet social- og sundhedshjælper og har gennem mange år arbejdet med mennesker.
Min interesse for kroppen, dens funktioner og mulighederne for at arbejde med muskulære gener førte mig til at starte min egen klinik.
Siden har jeg løbende videreuddannet mig og udvidet mine behandlingstilbud.
Hos Strandby Massage & Kropsterapi møder jeg dig dér, hvor du er. Nogle kommer med smerter og spændinger, andre med en krop, der har svært ved at finde ro. Fælles for alle behandlinger er, at jeg ser på kroppen som en helhed og tilpasser behandlingen til netop dine behov.
Du finder klinikken i 9970 Strandby, tæt på Frederikshavn.
Du kan læse mere om behandlingerne og booke din tid her på hjemmesiden.

